Jeg har aldrig troet at jeg skulle skrive en blog… Men for at kunne administrere mit delvise dobbeltliv og have muligheden for at få fortalt mine dejlige venner og familie derhjemme i Danmark hvad det dog sker herude i Kinaland, så er jeg blevet nødsaget til at tilføje CV’et den fancy titel “blogger”. Desuden kan det måske blive en god dagbog.

Som udgangspunkt er bloggen tiltænkt venner og familie, men selvfølgelig er bekendte og andre interesserede også meget velkomne. Man skal nok være forberedt på en vis portion ærlighed og at man til tider kan blive i tvivl om jeg egentlig burde være mor. Så er det sagt.

Jeg er gift med min ret seje mand, Michael, som altid har haft en drøm om at arbejde i udlandet. Heldigvis adopterede jeg denne drøm og nu er vi flyttet til Kina for (som udgangspunkt) 2,5 år. Vi bor i Nanjing i Jiangsu-provinsen, nogle hundrede km væk fra Shanghai.

Vi er forældre til 2 børn; Alfred fra december 2012 og Karla fra august 2015. Dem skal man nok få lov at høre lidt om herinde…….

Sviptur til Shanghai ultimo august 2017

Så alt i alt; velkommen til små historier om livet og hverdagen i det beskyttede expat-familieliv i Kina.