To år… (?!)

Status…. Hold nu op, hvor kan man overraskes ind imellem…

Igår var vi i Shanghai. En utrolig varm fornøjelse med 35 gr. og høj luftfugtighed. Som så mange andre gange før skulle vi have fornyet vores visum og have opholdstilladelse påny. Denne gang var det bare lidt anderledes.

Da vi var på visumkontoret (samme sted som allerførste gang, vi skulle have lov til at bosætte os i Kina) var der en lille klokke, der ringede i mit hoved. Datoen 26. august virkede så bekendt.

Det gik op for mig at det nøjagtigt var to år siden vi var på selv samme kontor for at skrive under på selv samme papirer. Og pludselig føltes alting så anderledes. Dejligt anderledes. “Tysningen” på børnene og frustatrationen over at de dog ikke kunne lade være med at løbe rundt var ikke så anderledes, men alt andet var. Ligesom så meget andet i livet bliver alting hverdag og “som det plejer”. Men hvor er det en skøn følelse at vandre gennem Shanghais gader og togstation uden at føle sig fremmed eller lidt nervøs. At man kan spørge efter koldt vand og rent faktisk forstå, at manden svarer at hans biks ikke har koldt vand. At man igen konstaterer at der er mange, der skal med toget og man lige skal holde lidt godt fast i sine børn (ja, vi manglede pludselig Karla i en kø – vi troede “den anden” havde hende… – Karla fandt selv vej til os gennem menneskemængden og var fuldstændig uanfægtet. Gode forældre.) og at vi efterhånden er ret komfortable i Kina.

To år er egentlig ret lang tid når man tænker over det. Og hvor var vores børn dog små, da vi flyttede om på den anden side af jorden…. Jeg kan egentlig godt forstå at vi forældre var lidt trætte og at børnene skulle have hjælp til mange ting.

Jeg har hele tiden gået meget op i at tage vores obligatoriske familieselfie når vi er på tur og selv Michael stiller nu op til det næsten frivilligt. Og jeg tror faktisk at han og børnene nu ser ideen med det efter vi opdagede at det var akkurat 2 år siden vi startede visumhurlumhejet i Shanghai – netop fordi min iPhone mindede mig om hvad der skete på samme dag for 2 år siden.

Og her er vi så anno 2019 med større børn, ingen klapvogn og bleer, stærke ben og sultne maver, sprog og masser af kinesiske dage i bagagen:

26. august 2019, Bund, Shanghai

Bare lige for throw back feelingens skyld så:

26. august 2017, Bund, Shanghai

Tror vi allesammen helt bundærligt kan sige at vi er gladere, klogere og mere afbalancerede anno 2019. Og det kan og skal siges uden at man glemmer at dét at være expat er forbundet med en hulens masse afsavn og kompleksitet, som vi ville være foruden, hvis vi boede hjemme i Danmark.

Men det er et andet indlæg. Et indlæg, jeg har brug for og lyst til at skrive, og som nok også skal komme indenfor det næste år. Jeg ved det godt – jeg har været utroligt ringe til at få skrevet på bloggen og jeg har faktisk også savnet det. Ja, én gang blogger, altid blogger….. Det er vel dét, man siger…? Eller også handler det om at vi egentlig bare gerne vil være mere i kontakt med Danmark end vi har været det seneste år…

 

Tak fordi du læser med – igen!

 

3 meninger om “To år… (?!)”

    1. Selvfølgelig er du den første til at skrive en hilsen, Joy 🙂 TAK og jaaa, måske kommer der lidt småhistorier herfra…!

  1. Kort og godt skrevet. I er simpelthen så lækre at se på! Og så er der blå himmel i shanghai´… jeg troede kun der var mørk smog og lave bygninger;-) Skal du snart i gang med at arrangere julemarked igen? Det vil vi gerne høre lidt om, når du når dertil:-) Tæller ned til december, suk.. KYS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.