Når afsavn bliver til at af-savne


Havde nogen kunne forudse hvad ville ske fra dengang, vi gik ombord på en flyvemaskine en kold februardag i CPH lufthavn i 2020 og indtil nu, så ved jeg ikke om vi ville have gjort tingene anderledes. Havde nogen fortalt mig at vi ikke kunne se og mærke venner og familie i Danmark i flere år, havde jeg i hvert fald nok krammet dem en ekstra gang og ekstra længe og forvisset dem og mig selv om at det hele nok skulle gå.

For det gør det heldigvis for det meste.

Koh Samet, Thailand, primo marts 2020 på deroute på vej tilbage til Kina fra Danmark.

Vi har ikke været i Danmark i nu 20 måneder og det begynder at kunne mærkes – og ses. På det sidste har jeg brugt ufatteligt mange timer på at lave fotobøger af vores rejser siden 2017 og sad for nogle måneder siden med vores “ferie” i marts 2020 i Thailand, hvor vi ikke vidste om vi var købt eller solgt, om vi kunne vende tilbage til Kina, hvordan vores rejse tilbage til Kina ville ende med at udfolde sig med karantæne under skræmmende omstændigheder, og om vi i det hele taget havde truffet den rigtige beslutning at drage hjem til Kina.
Billederne fra Thailand bevidner om at tiden har passeret i sådan en grad, at vi kommer hjem med store børn og ikke de små børn, vi forlod Danmark med. Jeg er ikke i tvivl om at vores børns bedsteforældre vil modtage dem med stor glæde, men også med stor sorg over hvad de fælles har gået glip af, når vi atter flytter hjem til Danmark til december 2021 efter 4,5 år i Kina.

Heldigvis, hvis man kan sige det, er ingen til at drage skyld for det afsavn, vi har måtte lide. Og hele verden har ligget under for samme fremmede og uvisse situation, der har haft langt værre betydning for mange andre, end det har for os.
Vi har også været priviligeret at være “tvunget” til at opleve Kina og ikke drage udenfor Kinas grænser. Vi har ikke kunnet forlade landet siden vi kom retur i marts 2020 – for vi kan ikke komme ind i Kina igen. Men vi har udnyttet muligheden for at se dele af Kina, som vi formentlig ellers ikke ville have set.
Det er dog med spænding i kroppen at vi får foretaget covid-tests efter hjemkomst til Guangzhou, for testes man positiv bliver man hentet og ført til et sted, hvor man opbevarer folk med positivt resultat, primært på en form for hospital. Testes et af vores børn positiv hentes han/hun også – og det er uden følge af Michael eller mig, med mindre vi selv er positive. I dette tilfælde, kan man måske være på samme afdeling. Og man skal sandsynligvis ikke diskutere med dem, som afhenter………….

Vi har været heldige ikke at befinde os i områder, hvor der har været covid-tilfælde, de sidste mange måneder. Vores telefon tracker os hvor end vi bevæger os, så man kan ikke sådan smutte udenom, man bliver fundet. Det siges at man kan opspore et individ i løbet af 10 minutter, såfremt det skulle være nødvendigt. So don´t even bother.
Næsten alle steder, vi skal hen, skal vi forevise grøn kode, rejsehistorik, eventuel vaccination, osv. Nægter man at bære maske og fremvise dokumentation kan man ikke komme ind i selv et supermarked eller indkøbscenter, og man kan politianmeldes såfremt man “glemmer” at skrive korrekt rejsehistorik. Der er styr på det her…….

Min suikangma / health code. Jeg har heldigvis grøn kode og blomsten i midten viser at jeg er vaccineret.

Der er ganske få cases (især hvis man udregner procentvis i forhold til indbyggertal) rundt omkring i Kina og det kommer i bølger. Vi taler om 10-20 cases i en millionby og man lukker alt ned, udkørsel og indkørsel er umuligt, og de tester 7-8+ millioner mennesker i løbet af få dage. Folk er forment udgang og får i nogle tilfælde, så vidt jeg er orienteret, en “forplejningspakke” fra staten, idet de ikke må forlade deres bopæl. Igen, hvis man forsøger at snige sig ud, bliver man hurtigt fanget og retsforfulgt.

Så det gør man ikke.

Når det så er sagt, så er der godt styr på covid. Man vil dog ikke være uheldig at rende ind i en rød eller gul kode, husarrest eller det, der er værre. Så man rejser heller ikke landet tyndt, fordi man pludselig kan have været i et område, der senere erklæres gult eller rødt og så har man gul eller rød kode. Rød kode er lig med husarrest eller designeret karantæne, gul kode er lig med at man skal tage en test og man kan ikke begive sig ned i et supermarked eller lignende. Man kører nul-tolerance overfor covidtilfælde og går ikke ind for at man med tiden kan leve med virus, som man gør i for eksempel i Danmark (så vidt jeg er informeret…..).

Men vi er trods alt gæster i Kina og vi må indordne os, respektere og acceptere de regler og love, der nu engang gælder her. Hvis vi ikke kan lide lugten i bageriet, må vi jo gå et andet sted hen.

Men for at vende tilbage hvad det afsavn, vi lider grundet manglende mulighed for at besøge Danmark eller få besøg fra Danmark, så har det haft nogle personlige omkostninger, som jeg og vi som familie, nok ikke ville have sagt ja-tak til, hvis vi vidste at vi først ville se familie og venner, når vi besluttede os for at flytte tilbage til vores hjemland.

Vores følelsesmæssige strategi har ubevidst været at af-savne for ikke at lide for stort afsavn. Vi har ganske enkelt ladet vores savn til venner og familie glide lidt ud, for andet er simpelthen for hårdt. Vi drog til udlandet med den tanke at vi kunne besøge Danmark 1, 2, 3 gange om året og touch base med alle de, som betyder meget for os og som er vigtige i vores liv. Det har vi ikke kunnet siden slutningen af februar 2020. Jeg har ikke benyttet mig meget af at kigge på billeder på for eksempel de sociale medier, for det klaskes hurtigt op i ansigtet at vi går glip af at være en del af vores næres liv. Vores venners børn vokser sig store, vores bedsteforældre gamle, vores forældre misser en essentiel del af deres børnebørns tidlige barndom, og venner, der gennemgår svære ting i livet, som vi burde være en del af og støtte op om, kan vi ikke hjælpe. Vi kan ikke rejse hjem og være nærværende, som vi ellers ville have gjort. Retrospektivt var det et kæmpe privilegie, at vi kunne rejse hjem til for eksempel polterabend, bryllupper, barnedåb, begravelser, runde fødselsdage og andre mere “nødvendige” livsbegivenheder i vores næres liv, hvilket vi gjorde før 2020. Og omvendt har vi ikke kunne dele store og vigtige begivenheder i vores liv andet end over telefonen (når det har kunnet passe ind i forhold til tidsforskel).

Dette er blandt andet også en årsag til vores beslutning om at flytte hjem tidligere for mit og børnenes vedkommende. Vi har måtte opgive drømmen om at starte og afslutte Kina-eventyret sammen som samlet familie, og Michael afslutter sin “tjans” i Kina til foråret og forenes med børnene og mig efter nogle måneder adskilt. Det er i øvrigt ikke ualmindelig i expatfamiliesammenhænge – det kan være en del af gamet.

Shangri-La, Kina, juli 2021
Beijing, Kina, oktober 2021

Men trods afsavn til Danmark får vi selvfølgelig det bedste ud af Kina lige nu og er igang med planlægning af afslutningen her og starten på et nyt kapitel i Danmark. Jeg suger personligt alt hvad jeg kan (og gider) ud af vores sidste tid her med socialisering, ressourcer på skolen, oplevelser i gaderne og generelt hvad Guangzhou og andre steder i Kina, har at byde på. Og det er jo heldigvis ikke så lidt.
Visheden om at vores liv i Kina snart er slut giver anledning til både vemod og mod – heldigvis! Og selvom vi er ganske klar til at vende hjem efter 4,5 år i Kina, og glæder os frygteligt meget, så kan det føles overvældende på alle mulige modsigende måder. Man taler nogle gange om omvendt kulturchok, når man vender hjem efter mange år i udlandet. Det skal vi nok komme til at opleve, men jeg har troen på og overbevisningen om, at glæden ved at kunne være sammen med dem, der betyder allermest for os, kan opveje en stor del af det eventuelle omvendte kulturchok, vi kommer til at opleve. Og samtidig ved jeg, at vi lander i de varmeste hænder hos vores nærmeste om to måneder.

Så alt i alt; vores liv lige nu er en rodebutik, som byder på lidt af hvert. Gudskelov. Og vores beslutning om at vende hjem gør godt i indkøbskurven, samtidig med at nudlerne stadig smager ret lækkert.

Og sikken vigtig lektie, vi har lært os; mennesker og relationer betyder simpelthen alt.

Tak fordi du læser med.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.