Begge ben på (den anden side af) jorden og tungen lige i munden. September 2017

Jeg må sidde og kigge mine hundrede september-billeder igennem for at huske hvad vi har lavet. Det føles som længe siden og alligevel ikke. Vi har været her i en evighed og alligevel ikke. “Der er ikke sket det store…” er min første tanke, men når jeg tænker mig om, så er der jo alligevel sket lidt. Nå ja, Karla startede i vuggestue, vi var lidt på sightseeing og vi fik så småt fodfæste herude – og Michael fik sin gasgrill. Ja, store sager.

Karlas første dag. Hun sad på gulvet i ca 1,5 minut. “Let´s make a line” blev sagt ufatteligt mange gange.

Karla havde første dag i vuggestuen 1. september og hele hendes verden blev vendt på hovedet. Hun og jeg havde hængt ud sammen i mere end halvanden måned og Karla var ikke helt fjollet med at være væk fra mig. Hjemme i Danmark kunne hun godt hygge sig lidt væk fra mig og lege lidt alene, men efter ankomst til Kina klistrede hun på mig – noget jeg aldrig har været vant til med nogen af mine børn. Så Karla havde haft en mere eller mindre fast plads på min hofte og hun har siddet mange kilometer på sin stærke mor med lidt ondt i ryggen. Nu skulle hun være alene med en masse børn og voksne, som hun ikke kunne forstå og de opførte sig helt anderledes.

Det første jeg lagde mærke til i klasseværelset var toilet/køkkenrummet, der er en del af lokalet. Jeg tog ikke billeder af det den dag, idet det virkede lidt upassende at den hvide, strammundede og sarte dame gik igang med at fotodokumentere faciliteterne og kigge på det med væmmelse. Så jeg pakkede min viden om hygiejne væk og måtte trække på skulderen og huske at jeg ikke længere bor i Danmark, hvor man får en sur smiley for at have brugt en karklud fra dagen før.

Men der er system i det! På den ene side er vaskene, hvor de vasker hænder og står på række mens de kigger sig i spejlet, når de har drikke-en-tår-vand-tid. På den anden side er reolen med deres personlige vaskeklud og reolen, hvor de stiller deres metalkrus i, når de har drukket færdigt. Jeg kan sagtens forstå hvis nogen kalder mig hysterisk, men det er sgu underligt at man sætter rent og brugt service i samme (træ)reol og ikke er helt sikre på at de 2 og 3 årige ikke med sikkerhed har helt styr på hvilken plads der er deres…. Ja og at toiletterne og miniature pissekummerne støder op til “køkkenet”. Det lader dog til at de holder det rimelig adskilt og Karla har på nuværende tidspunkt hverken haft diarré eller opkast. Og dét til trods for at Karla finder pissekummen yderst velegnet til at benytte som håndvask….. Heldigvis er lærerne ikke enige med hende og synes det er ret ulækkert.

Jeg har nu netop fået taget billeder af det – jeg måtte lige få foden indenfor inden jeg begyndte at tage billeder. De grinte meget, da jeg spurgte om jeg måtte tage billeder. Jeg måtte forklare at det var fordi “det er meget anderledes end i Danmark”….

Køkkenet. Og en pissekumme.

Klassisk sidde-på-hug-toilet (hul i jorden…) med komfortabel stol

Jeg har desuden lige fundet ud af hvordan de skifter Karlas ble. Det tog mig 2 måneder før jeg fandt ud af at de voksne lægger Karla henover sine lår og tørrer hende mens hun hænger med numsen og benene ud over. De har nemlig ikke noget puslebord. Så er det derfor at Karla er så dygtig til at hjælpe med at få skiftet ble herhjemme… Jeg har nu købt buksebleer. Det tror jeg lærerne og Karla værdsætter.

Den første uge til halvanden efterlod jeg en hulkende pige i armene på en lærer. Jeg har flere gange siddet grædende på scooteren på vej derfra og været i tvivl om det her nu var det rette. Om Karla skulle derhen for min eller hendes skyld. Jeg har været i tvivl om min ondt i maven var berretiget, om jeg kunne stole på at Karlas tarv blev varetaget og om jeg kunne stole på personalet i det hele taget. Pludselig blev jeg konfronteret med mine fordomme og at jeg blåøjet har afleveret Alfred på skolen og med det samme har stolet på at lærerne sørgede for ham. Jeg tog mig selv i at sige at kindergarten var mere kinesisk end jeg havde regnet med og at jeg fik bange anelser om at Karla bare sad på gulvet (in a line!!!) og ellers ikke lavede det store. Og dette fordi det var kinesere, der tog sig af hende. Selvfølgelig er der kulturelle forskelle, men at børnene skulle mistrives var måske lige grelt nok.

Min fine udsigt ved afhentning. Jeg har oplevet at stå og vente i næsten tyve minutter i silende regn og uden regntøj eller paraply – og man kommer IKKE ind selvom lærerne spørger vagterne…
Afhentning af børnene foregår sådan her. Man ringer til læreren og de kommer ud med barnet – et barn ad gangen. Man har ikke adgang til kindergarten grundet sikkerhed. Jeg får heldigvis “lov” til at aflevere Karla i klasselokalet om morgenen.

Film fra lærer Fay. Eftermiddagsgåtur på gangen…. Det er mærkeligt, men sjovt. Så har børnene vist også fået dækket deres daglige behov for motion

Børnene går tur på gangen.

Som første uge gik fik jeg mere ro i maven, Karla virkede mere glad og jeg fik tilsendt hyggelige billeder og film af lærerne, som de havde taget i løbet af dagen. Efter to uger begyndte Karla at tulle rundt for sig selv og lege – helt glad og med stor selvtillid. Vi fik vores gamle Karla igen, der med sit glade sind grinede og sang, kunne underholde sig selv en lille smule og ikke blev usikker, hvis jeg ikke lige var der.

Eternal Sea Interantional Kindergarten er slet ikke ligeså godt som Alfreds Nanjing International School, men det dækker hendes behov og hun virker virkelig glad. Når jeg spørger hvad hun skal lave nævner hun næsten uden undtagelse at hun skal spise, sove og vaske/spritte hænder. Og hun siger, med stor kærlighed, “Susan”, som er en af de voksne.

Susan er en klassisk kinesisk ung pige, der smiler, er fjollet og fniser, hopper når hun går og i det hele taget er vanvittig kær. Jeg vil skyde på at hun er i starten af tyverne. Hun tager imod Karla i klasselokalet hver morgen og hun og Karla er så glade for at se hinanden. Hun er smuk og så kan hun snotte så det lyder som en mand, der er to meter høj og vejer 120 kg. Hun kan rense svælget grundigt og det er angiveligt ofte svært tilstoppet hver morgen omkring 8.15. Og det fede er, at det er der intet underligt i. Klatten spyttes i vasken, den skylles ud med vand og Susan kan nu komme rundt om hjørnet; smilende, garanteret fordi det føles så dejligt bagefter.

Den stolte storebror hjælper med at aflevere sin lillesøster. Karla er meget glad for et blad med tegninger fra Zootropolis. “BULLY……” [bunny….]. Susan sidder som sædvanligt ved siden af.

Der er ofte ret mange arrangementer på skolen – også i weekenderne. Denne gang var en “velkomstfest” til alle nytilkomne i Nanjing. Hoppeborg, lækker mad, musik og lidt opvisning var en del af pakken – og en masse mennesker. Og heldigvis ingen regn!

Nanjing International Club (NIC) inviterede på barbeque på skolen. Mange expats er meldt ind i NIC og vi kan dermed også møde andre mennesker, der ikke nødvendigvis hr tilknytning til skolen. Det er 80% eller lignende dog alligevel.

Ellen med Carlotta og Hannah.

 

Vi havde besøg af Bongo, som er klassens abebamseven. Jeg går ud fra at den har stor pædagogisk relevans.

Bongo læser Alfreds seje Lego-bog

Man får bamsen med hjem i en uge og skal tage billeder af Bongo og barnet og dennes familie og hvad man laver. Herefter skal man printe og indsætte billederne på kreativ og humoristisk vis – og selvfølgelig indvolvere barnet. Det giver anledning til stor præstationsangst for forældrene og børnene er rimelig ligeglade – men nok kun indtil siderne vises i klassen foran alle de andre; “nej, hvor har Bongo hygget sig, hva?! Se hvordan det ser ud hjemme hos Alfred. Se hans familie (vi glemte dog at tage billeder af forældrene………). Og se hvilke superseje og helt unikke ting, Alfred og hans familie har lavet i denne uge!”

Ja, så bliver man pludselig konfronteret med at hverdagen faktisk er helt almindelig og at man skal tænke kreativt for ikke at blegne i forhold til Bongos forgange besøg hos klassekammeraterne. Det blev til en dags fotoshoot om torsdagen fordi vi havde glemt projektet fra om mandagen, hvor Bongo kom med os hjem. Vi nåede dog deadlinen fredag og fik et fint resultat. Selvfølgelig føltes det som om at alle andre klassekammerater havde nogle sejere dage og mødre, der formåede at få tingene til at se superspændende ud.

Stine levede sig meget ind i det. Hun har også haft besøg af Bongo da Samuel var yngre.

Endelige resultat af en uges hjemmearbejde kulminerede i disse to sider i Bongos rejse- og oplevelsesbog. Jeg var glad for at det var overstået og Alfred havde dette at tilføje. Tak for besøget Bongo, jeg håber ikke du når herhjem igen inden skoleåret er omme.

 

Jeg ærger mig stadig over at jeg ikke fik billeder af sovende mennesker i IKEA…. Så jeg fik Michael til at tage billeder af folk, der holder pause på værftet. Michael var som sædvanlig høflig og ordentlig og tog kun diskret billeder. Efter hans udsagn er der steder på værftet, hvor de nærmest ligger i bunker, men det er alt for lang fra Emma Gad at tage billeder af det. Michaels telefon blev desværre spærret og lukket ned af Kina/it-afdelingen i DFDS, så mange af hans billeder er gået tabt. Men her er et par stykker. Hvis man kigger grundigt efter ligger der folk rundt omkring. En stålplade, en medbragt campinglænestol og europalle kan sagtens bruges til en 2-3 timer lang middagslur…..

 

Vi har til tider legedates om eftermiddagen. Ofte bliver vi på skolen og leger i “spiderweb”, som er et meget højt klatrestativ. Her kan både Alfred og Karla “lege af” inden vi suser hjemad på scooteren.

Det hænder at vi bruger noget af eftermiddagen på en lille legeplads, der ligger en metrostation fra skolen. Her er vi på vej i metroen med 2 sæt tyske søskende og hjemmegående forældre.
Denne legeplads kan godt bruges!

Vi har aldrig prøvet at have hver weekend sammen som familie – det er noget nyt, der er trådt til efter Michael har skiftet job og vi er flyttet. Det er virkelig dejligt at have weekenden sammen – især ved en lidt presset hverdag, hvor Michael kommer hjem tidligst kl 17 og har været væk siden kl 7. Michael spiller fast fodbold om onsdagen (hvis han ikke er i Shanghai, Wuxi eller til andre møder og kommer hjem efter 21) og jeg går ud om torsdagen med Cheaper Than Therapy (hvis Michael ikke er i Shanghai, Wuxi eller til andre møder og kommer hjem efter 21). Konceptet for Cheaper Than Therapy er ganske enkelt; mødre, der bare skal ud ad døren kl 18 for at drikke øl.

Golden Balls med deres flotte hjemmebanetrøjer.

Det er dejligt at være ude med folk om aftenen – man føler sig helt ung og fri. Det giver dog også ekstra brug for familietid i weekenderne og nogle hverdagsaftener – og det husker vi heldigvis at tage os tid til. Vi var på nogle småture i september og fik set lidt af den kæmpe by, som vi er flyttet til.

Vi startede selvfølgelig med et af de mest turistede attraktioner i Nanjing en fredag aften, Fuzimiao. Det var hyggeligt og vi var vist også lidt af en attraktion i os selv.

Metroen

Michael havde været til flere frokostmøder i dagene optil – man får dejlig traditionel kinesisk mad til disse møder; vandmand, kød og fisk med ben, der bare er hakket op, tang, kirtler og andre ugenkendelige ting. Derfor havde han lyst til noget andet end nudler, ris og anden kinesisk mad. Så vi endte på……………. KFC…………. Det varer noget tid før vi behøver vende tilbage dertil…
Som sædvanligt blev Karla hevet til side til selfies.
Endnu et photo shoot. Børnene er heldigvis stadig overbærende og poserer gerne. Jeg har forsøgt at forklare dem at det er fordi de ser så seje ud med deres lyse hår og blå øjne!

Selvfølgelig skulle vi på den angiveligt obligatoriske bådtur.

 

Søndag fandt vi et dejligt grønt område 4 metrostationer og en gåtur fra os. Der tager mange kinesere hen om søndagen. Hele området emmer af afslapning. Folk tager telte og hængekøjer med, de flyver med drager og sover. De har hele huset med på scooteren og er der hele dagen. Det er virkelig hyggeligt.

Alfred elsker når solen bager på ham.
De er så småt begyndt at få fornøjelse af hinandens selskab.
Som sædvanligt indiskrete tilskuere. Kinesere er (dejligt) indiskrete og man er slet ikke i tvivl om hvad de synes er spændende eller anderledes. Det er ikke unormalt at flere stikker hovedet ind under kalenchen i klapvognen når Karla ligger og sover til middag.
Regler er til for at brydes: “no fishing, no swimming”
Regler er til for at brydes: “no fishing, no swimming”
Alfred og hans nye ørnedrage

Om aftenen var Michael og Alfred til fodbold på det store stadion, hvor der var plads til flere end i Parken (aka. Telia Parken……………) og Alfred var virkelig begejstret. Michaels kollega, Jeppe havde sin søn, Anton med og drengene havde en fest med de truthorn, som en fra værftet havde været sød at give dem et par timer før kickoff.

Alfred i officiel Nanjing fodboldtrøje – med truthorn, der fik en kort pause i billedets korte stund.

Det var vist lidt anderledes stadionmad end man er vant til, så drengene var utroligt glade for at have besøgt en italiensk restaurant med gode pizzaer, og dermed undgik kyllingefødder og andre lækre sprøde sager.

Når man kommer hjem kl 23 om søndagen efter en fed og stemningsfyldt fodboldkamp, så skal man have en hyggedag med sin mor dagen efter. Så Alfred og jeg gentog succesen ved søen og forsøgte os igen med drage, sandwich og kvalitetstid.

Det var vanvittig hyggeligt. På vej i metroen kiggede vi lidt på hvad der var lidt anderledes end i Danmark. Vi faldt over nogle “enkelte” ting…

Altid godt lige at få at vide: “no climbing, no spitting, no smoking, no eating”
Nylonstrømper er det helt store i Kina. Især fordi det jo er så vanvittig koldt, når det kun er 28,5 gr.. Strømperne skal helst kunne ses.

 

Som alle andre familier kan der gå en hel uge og pludselig er det weekend igen uden man helt har opdaget at dagene er smuttet. Jeg kan følge lidt med i Alfreds færden på skolen, fordi klasselæreren Mrs. Karen er vanvttigt aktiv på Seesaw (a la skoleintra, vil jeg tro) og hun holder nærmest aldrig fri. Jeg må tage hatten af for hende, idet hun i dén grad tager sine lærertimer alvorligt og udnytter døgnets 24 timer. Der lægges billeder på Seesaw fra kl 06.14 og til tider tikker de sidste billeder ind kl 22.39. Jeg ved ikke om fotodokumentation i denne kaliber er nødvendligt, men det er hyggeligt at vide lidt. Især når man får en dreng hjem, der hverken kan huske hvad han har lavet, hvem har har leget med, hvad de har fået til frokost og om de har været udenfor. Enkelte aftener kommer han i tanker om noget 4 sekunder i sengetid og kan pludselig fortælle en masse. Det er dog ikke så ofte at drengen gider spilde sin kostbare tid på at fortælle sine forældre om sin dag.

Alfred og Carlotta arbejder intenst

Køkkenhaven
Alfred og Patrick igang med at konstruere “verdens højeste bygning”

Film: Alfred var dagens class leader. Der vælges dagligt en ny class leader, hvis opgave blandt andet er at hjælpe lærerne, vælge sange, synge farvelsang, osv.

A4E95853-09DB-4CB2-98CA-81B2C775190B

 

Vi har de allerhyggeligste samtaler på scooteren på vej hjem fra skole. Af en eller anden grund er Alfred meget rolig, til stede og snakkesalig. Forleden dag sad vi på scooteren, alle tre trætte og stille. Da vi havde kørt i ca 10 minutter spurgte han; “har i haft en god dag?”. Så bliver man varm om hjertet og tænker at vores opdragelse alligevel bidrager til noget godt og meningsfuldt.

Karla virker glad og tilfreds. Hun er så småt begyndt at få sine egne (og stærke) meninger, men er som udgangspunkt stadig rimelig tilforladelig. Hun kan sagtens tulle lidt rundt for selv selv på værelset og lege i en times tid – hvis hun ikke bliver forstyrret af sin storebror.

Jeg ved simpelthen ikke hvor hendes sygelige trang til orden kommer fra….
På besøg på Alfreds værelse
Indkøb af taburetter på etagen over grøntmarkedet. De er til sofabordet, så de kan spise morgenmad, mens de er opslugt at Disney (lorte-)Junior eller andet forfærdeligt fjernsyn. Nøj, hvor jeg savner Ramasjang!!!! Men – whatever works…….. Storebror Alfred sørger selvfølgelig lige for at Karla ikke går for hurtigt hen til rulletrappen

Alfred tager sit ansvar som storebror lige lovligt alvorligt og føler trang til at hjælpe med at opdrage og passe på Karla. Det er om udgangspunkt virkelig sødt, men kan også meget hurtigt kamme over og blive negativt. Og hans opdragelsesmetoder er ikke helt i tråd med vores. Så til tider er der lige brug for at skille dem ad (også fordi Karla efterhånden er en langhåret miniudgave af Alfred, når det kommer til vildskab………..). Derfor er det strålende at vi har flere etager og de kan være på hver deres. Vi skal dog heller ikke glemme at de faktisk lader til at elske hinanden virkelig højt, tager sig af og drager stor omsorg for hinanden og har det virkelig skægt sammen når de går i ledtog mod deres forældre. Jeg må jo nok indrømme at vi går og er lidt stolte af at de hygger sig så meget sammen, trods den ene er lidt irriterende og den anden lidt vild (det kan sådan set være beskrivelsen af dem begge……).

 

I slutningen af september blev endnu en weekend tilbragt på skolen. Der var fest lørdag og touch rugby som sædvanlig om søndagen.

Alfred er formentlig et af de få børn, der bare synes det er mega fedt at være målmand
Livemusik om aftenen. Stine og Karla synes ret godt om hinanden.

I denne omgang var festen på skolen Pfrang Day, hvor alle arbejdede frivilligt og alt overskud gik til Pfrang Association, som jeg har engageret mig i. Pfrang er en non-profit velgørende organisation, der giver penge til uddannelse af unge kinesere. Starten på Pfrang var en noget tragisk historie. En hel familie, hvor de to børn gik på Nanjing International School, blev slået ihjel med machetter i deres hjem i downtown Nanjing i 2000. For at mindes familien har man så oprettet organisationen i deres navn og med formål at uddanne unge kinesere, således at man måske kan sænke kriminaliteten i byen. Der er sket meget siden 2000 og kriminaliteten i hele landet er heldigvis faldet drastisk. Så vi skal heldigvis ikke frygte for vores liv – hverken i landet, i vores by eller i vores eget hjem.

Der er utrolig mange events  – næsten hver weekend. Det er næsten uden undtagelse med  inddragelse af en eller anden form for velgørenhed. Fx er mange juleevents i november/december til en eller flere velgørende organisationer; Pfrang, børnehjem, hjerteoperationer, en tidligere kinesisk lærer på skolen, der er blevet forbrændt over hele kroppen og har uoverstigelige hospitalsudgifter, osv. De velgørende organisationer kommer selvfølgelig og sælger hjemmebagt kage, småkager og quiche, legetøj, julepynt, hjemmelavet glögg og andre håndlavede nips og sager. Der er virkelig mange mennesker involveret og rigtig mange af dem lægger mange timer og kræfter i det. På skolen lægger man stor vægt på at vi som fællesskab kan hjælpe hinanden og bidrage med stort som småt. Og det er jeg glad for at vores børn lærer!

Touch rugby hver søndag på skolen
Alfred i sorte shorts og lysegrå sweatshirt

 

I Kina – eller i hvert fald i Nanjing – kan man ikke sådan rigtig lige smutte ned i en forretning og købe ting. Ikke sådan rigtige ting, gode ting. Ting, der giver mening at have i hjemmet. Ting, man ikke kan leve uden. Ting, som gør livet bedre.

Her taler jeg selvfølgelig om ting fra Taobao, som er STEDET for webshopping – angiveligt. Jeg har ikke rigtigt turde springe ud i det, for jeg tror det er en glidebane. Man kan vist få alt. Til billige penge. Med gratis levering. Ofte fra dag til dag. Men jeg har dog måtte krybe til korset og købe lidt. Gummistøvler til mig og børnene, selvfølgelig ikke til Michael, for “man går jo ikke ud i sådan et vejr”…. Nej, det gør vi andre, som ikke har chauffør og skal køre på scooter mens det regner 23 mm på en time.

Tidligt på dagen, der kom meget mere….. Ristene på gaderne sejlede væk fra afløbene og vi fik testet vores nye gummistøvler

September og oktober har været fyldt med regn. Mange, som har boet her i adskillelige år har sagt at det har regnet mere end nogensinde i år. Jeg har i hvert fald følt mig hjemme og tænkt, at skybruddene derhjemme i Danmark jo er vand (….!) ift de skybrudslignende DAGE, vi har haft.

Yoghurt i Kina er helt flydende og proppet med sukker og alt muligt andet. My Shop (vores lokale redningsmand med importvarer) har faktisk græsk yoghurt, men jeg er sgu lidt for nærig til at betale 70 kr for en liter. Og skyr med blåbærsmag til 90. Jo, jo, nok skal den importeres, men tyk mælk uden en synderlig meget smag, skal jeg nok kunne undvære. Havregrød bliver dog i dén grad trivielt, selvom vi fester den op med honning, æbler og kanel. Jeg troede aldrig jeg skulle smage yoghurt det næste års tid, men så viste Ellen mig Guds gave til Kina-husmoren; yoghurt makeren!!!

36 yuan (næsten det samme i DKK) fattigere og halvanden dag efter bestilling på Taobao ankom dette vidunder

Så nu spiser vi yoghurt hver dag. Det er godt nok lidt slimet og smagsløst, men det er yoghurt! Jeg vil ikke anbefale vores danske gæster at smage. Det svarer nok til dengang jeg var gravid og var helt overbevist om at en Nordic bare smagte præcis ligesom en hof…….. Så jeg lever lykkeligt i den tro, at jeg bare laver pisselækker yoghurt hjemme i mit eget køkken…

Og Michael fik sin grill. Bestilt på Taobao. Michael gik hvileløst rundt og ventede i nogle dage, tjekkede status flere gange og måtte ringe til sin sekretær og at høre om hun kunne ringe til firmaet og høre hvor pokker den blev af.

En dag ringede det på døren. Jeg var alene hjemme. En mand stod udenfor med en faktura. Endelig; grillen var kommet. Lastbilens bagsmæk blev åbnet og der åbenbarede sig verdens største kasse. Jeg blev kort i tvivl om Michael havde bestilt et hus. Fragtmanden sprang adræt op på ladet og skubbede kassen ud over kanten, så den akkurat kunne hvile på kanten. Han prustede noget. Han viste sig at være noget at en superhelt og fik den 67 (!!!!!!!!!!!) kg tunge kasse ned fra lastbilen alene uden lift…. Jeg stod måbende og så til , da manden begyndte at rulle, ja rulle kassen op til vores tre-trins-trappe til hoveddøren. Og da han helt afkræftet viste tegn til at smutte, da kassen så stod dér, måtte jeg pænt fagte at den altså skulle indenfor. Den stakkels mand og kasse kom indenfor og jeg måtte, en anelse modvilligt, skrive under på at pakken nu var modtaget.

Nænsomt opbevaret og transporteret

Heldigvis viste grillen sig at være næsten ubeskadiget og kun med 3 store buler og hakker. Vi var bare glade for at alle dele var der og at det ikke var samme historie , som da vi modtog vores havebord med en stor skade og tre sorte og et gråt ben. Ja eller vores 4 orange (…!!) og to sorte havestole.

Michaels nye grill. Den er stor, den er god og Michael er glad

NIC (Nanjing International Club) arrangerer blandt andet månedlige dagsture for hungrende hjemmegående mødre og fædre, der trænger til at peppe hverdagen op med sightseeing og Tour de Hvor-er-vi-i-verden. De kalder det Chinese Culture Class. Det var en super hyggelig dag og jeg blev lidt klogere på den kinesiske kultur. Jeg er hamrende flov over hvor lidt, jeg faktisk ved om kulturen og landets og Nanjings historie. Og jeg tror at Michael har det mindst lige sådan….

Confucius Hall i Fuzimiao, Nanjing
Starbuckskaffe giver store smil.

Original skrifttavle. Blot et par dynastier gammel. Der er slet ikke behov for at beskytte den. Det er ligemeget hvis den bliver slidt….

Confucius Hall var stedet for intellekt og uddannelse. Her blev mange elever uddannet for nogle dynastier tilbage. Her er eksempler på yderst kreativt tænkende elever, der smuglede noter med til eksamen. Og jeg er super imponeret over at man kan skrive tegn så forfærdeligt småt

Selvom september bød på regn var der også fine dage med sol og varme. Når varmen var behagelig kunne vi også nyde at være lidt udenfor.

Når man ser noget flot på vejen hjem fra kindergarten og skole skal man huske at stoppe og lige stå og kigge lidt…

September sluttede stille hen og oktober bød på efterårsferie. Mere om det inden alt for længe….

Tak fordi du læser med….

12 meninger om “Begge ben på (den anden side af) jorden og tungen lige i munden. September 2017”

    1. Hej Mettemus!
      Du er jo nærmest fast med kommentarer eg får stress over at du allerede er klar til oktober Jeg skal gøre mit bedste….. Håber Luna er sød ved dig om natten og at alle 4 har det godt.

    1. Jeg sad også og hyggede mig gevaldigt da jeg skrev om grillen – syntes selv jeg var virkelig sjov. Jeg ved så ikke om andre tænker det samme

    1. Savner også dig! Send endelig flere på-vej-på-job-billeder eller andet. Det er rigtig dejligt at få noget hjemmefra ❤️

  1. Hvor er det bare mega hyggeligt at følge med <3 En god måde at bruge sin nattevagt på, når nu der kun er én(!!!) patient at passe. Her er alt godt – jeg lider ingen arbejdsmæssig overlast for tiden 😀

    Jeg har i øvrigt sendt en pakke afted til Kina i dag.. mon ikke den når det inden d 28/12!?!

    1000 kærlige klem til jer alle 4 :-* (det er en kyssesmiley 😀 )

    1. MISS CAROC!
      Jeg mener vi har skrevet sammen siden du har skrevet dette, ikke??? Vi brugte flagranken til Alfreds fødselsdag og den er så fin! Snart er det Michaels tur
      Jeres drenge er simpelthen blevet så store!! Gad vide om vi mon kan finde en dag i løbet af sommeren, når vi er hjemme i Danmark? Kunne være så skønt! Vi er hjemme midt juni til midt juli.
      Stort knus til dig og dine tre drenge

  2. ❤ Glædelig jul til jer alle 4.
    Jeg håber I har det godt og nyder dine skriverier, spændende læsning ❤
    Kærlig hilsen Hanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.