Våd, varm & hyggelig. Oktober 2017

Når tiden går stærkt betyder det vel at man har det godt… Heldigvis er det tilfældet herhjemme. Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på folk derhjemme. Om de har det godt, om de hygger sig, om de er i live i det hele taget.

Der er så godt som totalt stille mellem Kina og Danmark. På ingen måde skal dette lyde som en bebrejdelse for vi er virkelig ikke gode til at holde kontakten ved lige! Jeg har forgæves forsøgt at tale med to af mine veninder i over et par måneders tid. Og det har endnu ikke lykkes mig at tage telefonen, når de ringer og vice versa. Og det er helt i orden! Jeg kan bare blive lidt nervøs for at folk derhjemme glemmer os eller tror at  vi bare er smuttet og har glemt dem derhjemme i Danmark, har skabt et nyt netværk og ikke rigtig behøver Danmark, familie og venner længere.

Det er ikke tilfældet.

Selvfølgelig har vi fået et nyt netværk og hverdag. Selvfølgelig har vi fået nye venner. Og selvfølgelig er vores gamle venner, familie og bekendte i vores tanker og hjerter. I hopper aldrig ud af vores hjerter. I bliver aldrig skubbet til side. I får aldrig en anden plads eller mindre betydning hos os end I havde da vi rejste. Vær søde at huske det, når I nu på 6. måned udelukkende har været “i kontakt” med os via bloggen eller de få oplæg på Instagram.

Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal lave en flot og finurlig overgang til vores oktober måned, så I må nøjes med “vores oktober startede med efterårsferie”…..

Og det gjorde den så.

Efterårsferien startede fredag med kinesisk nationaldag og månefest og vi tog dermed endnu engang på turisttur til Fuzimiao i håb om at opleve det “virkelige” og autentiske Kina, som kun kinesere for alvor oplever. Det svarer nok til at tage Tivoli eller Nyhavn og forvente at det er “autentisk dansk”. Og der var et par kinesere eller to. Jeg tror vi var de eneste vesterlændinge, der havde vovet pelsen og smuttet en tur til mekka, der emmede af glæde og var glødende rød af de mange flag og lamper, der prydede bygninger, gadelamper og i folks hænder.

Metroen er helt fantastisk i Nanjing. Man kan komme alle steder hen, hurtigt og til nærmest ingen penge. Det koster 3,80 RMB (næsten samme valuta som DKK) fra metrostationen tættest på os og til Fuzimiao, som ligger i centrum. Det tager ca 30 min i metroen. Alfred synes også det er et sejt antropologisk studie hver gang, vi tager toget.
Fuzimiao tidlig aften, kinesisk nationaldag.
Kylling – hvis du er sulten for sjov.

Det obligatoriske familieselfie.

Vi blev som sædvanlig kigget rigeligt på, når vi kom lysende gennem menneskemængden. Heldigvis er kineserne ganske søde og imødekommende – og liiidt nærgående nogle gange. Heldigvis på en nysgerrig måde.
Lille udvalg af mundbind, skåneærmer og beskyttende handsker – det sælges på næsten ethvert gadehjørne. Jeg forstår simpelthen ikke formålet, men det er nogle fine farver……

Vejret havde indtil ferien været ret varmt og fugtigt, og vi havde ikke været meget udenfor. Alle, vi kender, som har været her i nogle år forvissede os om at efterårsferien uden undtagelse og med garanti nok skulle blive helt fantastisk vejrmæssigt og at vi bare skulle glæde os til behagelig varme og masser af sol. Mandag i efterårsferien var regnfuld. Det samme var tirsdag, onsdag og torsdag……. og det regnede meget. Rigtig meget. Vi var derfor utroligt begejstrede for at børnene havde modtaget pakker fra min mor, der blandt andet indeholdte to PS4 LEGO spil, som vi brugte mange timer på de første par dage.

Morgenstund har guld i mund. Og en PS4-controller i hånden…

Efter tre fulde dage indendørs for at undgå brusebadet udenfor var vi rimelig klar til at komme ud. Men faktisk nød vi at lave absolut ingenting i tre dage. Det har vi aldrig prøvet før – igennem de 7 år, Michael og jeg har været sammen!

Efter nogle dage derhjemme med to energirige børn og to forældre, der efterhånden var tæt på at blive fuldkommen vanvittige tog ferien da også ellers fart.

Legeland for fuld udblæsning.
Det obligatoriske familieselfie. PizzaHut efter legeland gjorde på ingen måde dagen værre for børnene.

Efter hjernedød børnedag med skrig og skrål, pizza med ekstra ost og følelsen af en kanonkugle i maven måtte vi voksne også bevæge benene lidt og på Tour de Hvor-Er-Vi-I-Verden.

Det obligatoriske familieselfie.
Karla er ofte ikke helt så hurtig til at hoppe med på bølgen. Hendes “stærk-mand-version” kom noget tid efter drengenes….
Det obligatoriske familieselfie.
Hvad end det så var på dét træ, så var det pænt…
Karla var en anelse træt på vejen hjem…

Endelig begyndte solen at titte frem bag skyerne, det lunede lidt i vejret igen og familien Giversen/Kay var klar på at tage til smukke Qixia Temple.

Det var simpelthen så hyggeligt og skønt at bruge en dag med en anden familie. Og denne familie er særlig dejlig at være sammen med. Sjovt og heldigt at man mødes i Kina og ikke kun har “danskheden” tilfælles – vi kan rent faktisk bare godt lide hinanden. Men det fælles sprog gør det nu heller ikke mindre hyggeligt..

Skildpadderne i søen var uden tvivl en stor attraktion.
Og en anden sø med skildpadder…….
Hvad Samuel gjorde, gjorde Alfred. Ifølge Alfred er Samuel helt sikkert en af de sejeste drenge i verden.
En lille Buddha.
Qixia Temple er et Buddhistisk tempel i funktion og mange munke bor der. Dette er uden tvivl et af de obligstoriske steder, vi tager folk med hen, når de kommer på besøg.
Karla er ved at udvikle “tag-et-billede-af-mig-syndromet” og jeg er slet ikke i tvivl om hvorfor…
Alfred, der nasser penge af Stine for at smide dem i ønske”gryden” i baggrunden.

Efter sightseeing drog vi hjemad men Alfred måtte lige stoppe op ved en restaurant. Han var rimelig betaget af deres vaskebalje.

Når restauranten i væggen får vasket op…

Når man sådan flytter hjemmefra mangler man billeder, blomster og andet, der får huset til at ligne et hjem. Vores hus lignede et IKEA-katalog og der manglede ligesom “det sidste”. Det er nok dét, vi i Danmark kalder “hygge”. Et begreb, som jeg er virkelig glad for vi faktisk har. Det er aldrig noget, jeg har tænkt over, men når de blåhvide spots i stuen er tændt er hyggen ligesom forsvundet som dug fra solen. Jeg forstår seriøst ikke hvordan man kan sidde og slappe af med et 80 watts spot bragende ned i ansigtet. Jovist kan man da se hinanden, men det er jo ikke altid pointen ved at hygge sig… IKEA har bidraget til hyggebeslysning i gulvhøjde og vi manglede bare lidt blomster. Michael har, som sin mor, altid haft en svaghed for orkidéer, så vi måtte hellere anskaffe os sådan en bitte sag.

Blomstermarkedet ligger en kort cykeltur fra vores hjem.
En mindre orkidé kom med os hjem.

Desværre har vores ayi været meget flittig til at vande blomsterne, så de har alle ladet livet…

Vi måtte fejre den sidste dag i Michaels ferie med endnu engang at tage afsted til søen, vinden og de mange kinesere, der fejrede søndagens mulighed for at være sammen med familien.

Drager, som man sjældent ser dem. Alfred har fået en flot ørnedrage. Alfreds skolelærer kiggede lidt undrende på mig, da jeg beskrev at “Alfred played with his new dragon that looks like an eagle”… Jeg kan ikke helt forstille mig hvilke billeder, hun har fået for sit indre øje.
Hvis man kigger nærmere på billedet vil man se en masse telte, madrasser, hængekøjer og sovende mennesker. Søndag er kinesernes eneste fridag og de nyder den virkelig. Jeg beunderer faktisk deres veludviklede evne til at gøre sig mest komfortable.
Alfred, der lidt ufrivilligt poserede for sin dokumentative mor, der gerne ville have et closeup af de afslappede indfødte.
Hvis nu man går rundt med en disc i lommen, der skal smides korrekt ud. At de så tommer alle tre spande i samme lille ladvogn er en anden ting…..

Når skoleferien ingen ende vil tage bliver man nødt til at hooke op med ligesindede… Karla blev afleveret i vuggestue og Alfred og jeg havde en dejlig legedate.

Ellen, Carlotta og lillesøster Hannah skulle også have fornøjelsen af vores lille oase.
Man finder hurtigt ud af at drageopsætning er en voksensport og at dét at flyve med drage hurtigt bliver ganske besværligt med to 4 årige. Ørnen ladede livet ad flere omgange med styrtdyk og græstræk.

11 hverdagsbilleder på stribe:

Der er altid plads til lidt mere på en ladmotorcykel. Jeg tror ikke der er er grænser for hvad man kan transportere…
Der er sådan set også altid lige plads til lidt mere på ladet af en lastbil. Dette er ikke engang et grelt eksempel….
Når der skal sparkes gang i festlig aften nupper man lige en tur i K-TV. Nej, det er for gammeldags at sige karaoke, K-TV er det nye..!
Kærligheden skulle angiveligt blomstre lidt hurtigere i denne rygerboks nede ved det lokale center. Disse typer K-TV-/rygerbokse står rigtig mange steder og er flittigt benyttet.
De famøse bukser, jeg har beskrevet tidligere. Jeg skulle hilse og sige, at man fortsat benytter disse bukser i minusgrader. Stakkels de forfrosne balder.
Når nu man kører på scooter i al slags vejr. Jeg har dog ikke vovet mig ud i denne klædelige sag. Men smart er det da.
Også smart til scooteren. Der findes mange accesories til scootere og jeg har erhvervet mig de fleste. Dog ikke denne. Det var nu alligevel lidt for grimt.
Rasp. Et undervurderet element i dansk madlavning. Det er ikke til at opdrive, men til gengæld virkelig nemt at lave selv. Og med de brødpriser der er herude (for brød, der minder en anelse om vores i Danmark), så giver det en god fornemmelse på kontokortet ikke at smide rester ud.
Af en eller anden grund lufter en mand sine 4 nattergale i deres bure i træerne mellem Alfreds skole og metrostationen.
Et regulært postbud i færd med at sortere og derefter distribuere folkets dyrebare og personlige pakker.
En klassisk arbejdsfordeling hos blad- og træarbejdere. En til to mand arbejder, mens de andre lige tjekker om alt nu er, som det skal være… Man kan sagtens komme med gode råd, når man er tilskuer med orange vest på.

En halv times tid fra vores hjem ligger et indendørs marked, Jinqiao. Her kan man få alt hvad hjertet begærer af gavebånd (men intet gavepapir…), plastikposer, klistermærker, notesbøger, selfiesticks, stikdåser, elastikker og andet tingeltangel, man ikke vidste man kunne leve uden…

En tape og limbiks…
Alt med rødt-biks…
En bøjle-og-andre-ting-til-tøj-biks….
Og en nøglebiks…
Her kan man så købe toiletpapir og servietter…

Jeg bliver aldrig fan af indkøbsture, men jeg holder af at gå på markedet og handle friske grøntsager og kød. Jeg går til de samme boder, nogle steder får jeg et bundt forårsløg, et par gulerødder eller en banan foræret, fordi  vi efterhånden “kender” hinanden.

Jeg har introduceret dem for min familie, når vi en sjælden gang handler i weekenden. De synes børnene er noget så smukke og er forundret over at vi har hele to børn. Det er stadig ret sjældent at kinesere får to børn, selvom de nu “har fået lov” til det. Jeg har fået forklaringen mange gange; det er dyrt, men vigtigst af alt; det er hårdt arbejde og det gider de sgu ikke. Sådan.

Markedet har en speciel vibe – der er egentlig ret beskidt, der er meget larm og mange mennesker. Men det er også det, der er charmen. Det er vel en del af dét at flytte til et andet land, der er så anderledes; at man vover sig ud på gyngende grund og forsøger at føre samtaler på kinesisk over gulerødderne, kinakålen og andre rødder, grønne sager og svampe, jeg ikke aner hvordan jeg skal tilberede. Jeg ser ofte nogen købe en hel indkøbspose bønnespirer og undrer mig over hvad de dog laver af mad med denne mængde bønnespirer. Duften, lugten, lydene, samtalerne, der lyder som skænderier, at man stikker sådan ud fra mængden og at man begynder at føle sig bekendt med fremmede ting, måske i virkeligheden noget af det “ægte” Kina – det er viben.

Rimelig rutineret at stå med en machete og hakke rødderne af svampene mens man har travlt med at kigge på sin telefon.
Jeg køber ikke fisk og skaldyr her i Kina. Jeg måtte dog have billede af de (desværre) levende krabber, som er bundet sammen og ligger i kasserne foran biksen. Dyrevelfærd kan ligge på et utroligt lille sted og selv jeg kan få det skidt over at se en fisk, der afskælles (halv-)levende efter at have tilbragt sit liv i en underiltet tank tæt sammen med mange andre fisk.

Min søde æggedame på markedet. Jeg handler altid hos hende og hun ved hvilke æg, jeg skal have. Når man køber en halv bakke (dvs. omkring 15 stk) får man dem i en plastikpose. Jeg har faktisk overraskende nok kun smadret et enkelt æg indtil videre! Og det til trods for at jeg transporterer mig selv og mine indkøb på scooteren hjem.
Kød. På træ. Der ikke bliver vasket af. Der hakkes med en kæmpe kødkniv. Nej tak. Men jeg har købt lever…
Her ses omkring fire boder oppefra. Man kan vælge at bemærket gulvets farve eller skraldet i midten. Man kan også vælge at lade være.

Alfreds skole er et fast element i vores tilværelse og fylder en del – også tidsmæssigt. Det er dejligt at der er lagt så stor vægt på fællesskabet og det lader til at Alfred nyder, når han og vi andre tilbringer tid på skolen. I oktober begyndte hans sprog så småt at fungere for ham, selvom det endnu var ganske lidt, han kunne tale.

Heldigvis er der masser af ting, man kan lave uden at man skal kunne udforme kringlede sætningerpå engelsk.

Alfred med vennerne på skoleintra.
De fleste af de dejlige, søde, nysgerrige, larmende, fjollede og finurlige børn i Alfreds klasse dette skoleår.
Halloweenfest på skolen. Af amerikanske årsager går mange mennesker meget op i det her. Det er dejligt, nu hvor der ikke er fastelavn.
Halloweenfest på skolen med sejt kinesisk drageshow.

Halloweenfest på skolen. Når billedet er opstillet, så gør man det gennemført. Nok et af de grimmeste billeder, vi nogensinde har taget af dem sammen.
Alfred og en af hans bedste venner, Patrik.

Efter en måneds tid i vuggestuen havde Karla fundet sig godt og sikkert til rette, altid smilende og glad ved aflevering og afhentning.

Karla med sine venner i vuggestuen. Hun har kastet sin venindekærlighed på Keer, og kærligheden er gengældt. Eftersigende skulle de to være meget vedholdende i at sige godnat til hinanden med kys og kram inden de skal sove til middag. Og de bliver så glade for at se hinanden om morgenen. Karla kalder hende “Kraaaa”.

Efter knapt 3 måneder i Kina skete det så. Bevæbnet med et større arsenal af snacks til en times køretur drog jeg afsted med børnene i en kæmpe taxa. En taxa med plads til to store kufferter, håndbagage, os tre og….. FARMOR OG FARFAR!

Først var det meningen at farmor og farfar skulle hentes af en chauffør. Jeg havde ikke kunne forestille mig en time i bil alene med mine to børn, som på nuværende tidspunkt har nået “ulidelige-i-køretøjer”-alderen.

På vej til at hente farmor og farfar. Der var rimelig stor spænding i bilen! Karla var for første (og indtil videre eneste) gang i vores tid i Kina forsvarligt fastspændt..

Men når nu vi kunne nå at komme i lufthavnen efter skole skulle Alfred og Karla ikke fratages oplevelsen af at modtage sine bedsteforældre. Med en taske udelukkende indeholdende køresnacks gik det lige og vi kom frem til lufthavnen blot et par minutter før Helle og Jan kom valsende ud ad exit.

Rimeligt overraskede og med stor gensynsglæde kunne farmor og farfar se sine børnebørn stå med “farmor & farfar”-skilt og Dannebrogsflag. Farmors øjne forblev ikke helt tørre….

Køreturen hjem gik strålende. En sjov fornemmelse i øvrigt, idet det føltes som om vi havde hentet dem i Kastrup lufthavn og kørte hjem gennem kendt land og by. Intet behov for at tour guide. Så er det godt at gæsterne selv sørger for at spørge og kigge ud ad vinduerne.

Ret hurtigt i løbet af denne køretur blev Helle og Jan introduceret for den kinesiske kørestil og Helle fik straks defineret at det er alles kamp mod alle i trafikken. Kamp, dumhed eller ligegyldighed, det kommer an på hvordan man ser det….

Alle blev genforenet, da vi kom hjem til Michael og endelig havde vores første gæster tjekket ind på Hotel Needham Klysner.

Det er sjældent at man får mulighed og chancen for at være sammen i 14 dage. Det er er meget intenst og kræver at alle deltager. Forskellighederne i folks sædvaner og forventinger til dagenes forløb giver sig til udtryk. Fx er eftermiddagslæsning og -afslapning en by i Rusland hos os, men det er mine svigerforældre vant til, når de holder ferie. Og selvfølgelig. Deres tid med små børn er forbi. Der skulle lige et par dage til (jetlag har meget at sige…) og så justerede alle sig sådan rimeligt og det gik da egentlig ret godt, synes vi! Det var i hvert fald rigtig hyggeligt.

Glade for at se hinanden.

Og det var dejligt for børnene at se nogen af sine bedsteforældre. Vi forældre nød også at der var lidt afsætningsmulighed og tog på vores første date i Kina. Selvfølgelig på fransk restaurant, man skal jo ikke overdrive dét at bo i Kina…

Det var almindelig hverdag for os alle, så Karla og Alfred var i vuggestue og skole (nogle dage) og farmor og farfar fik lov at se hvordan tingene fungerer herhjemme.

På fresh markedet og handle til aftensmaden.

Farmor og farfar fik fornøjelsen af at hente Karla i vuggestuen – desværre kom vi som sædvanlig ikke indenfor om eftermiddagen. Det er jo imod sikkerhedsrelementet.

Afhentning i vuggeren.

Farmor var i Alfreds klasse en af dagen – heeele dagen, yes fra 8-15 og så alt hvad der foregik. Hun ved nu mere om hvad Alfred laver i skolen end Michael og jeg gør… Alfred var selvfølgelig ovenud begejstret og farmor var noget imponeret over skolen.

Vi er ved at være godt integreret. Vi havde været ude at handle og der var ike helt plads til at Karla kunne stå foran mig. Så hun måtte sidde på indkøbene…
Farfar i færd med at hukke hoved og fødder af en kylling (eller rettere gammel høne). Farfar var flittig i køkkenet og vi fik lidt afveksling af madretter. Mit repetoire (eller fantasien…) er endnu ikke så stort…..

Ligesom alle vores efterfølgende og kommende gæster skulle farmor og farfar have fornøjelsen af Nanjings mange seværligheder og fine steder.

4 på tur i skønt oktobersolskinsvejr mens Karla var i vuggestue og Michael på arbejde.
Qixia Temple
Frokostpause ved Qixia Temple
Farmor var rimelig fjollet med alle de små kinesiske børn. Pludselig var rollerne vendt og Helle var nu den pågående børnefotograf. Denne kvinde ville så også gerne have Helle og sit barn fotograferet sammen.

Desværre havde vi kun en enkelt weekend sammen og Michael var afsted på arbejde med overnatning, så vi var ikke fuldtallige så meget af tiden. Men ikke desto mindre fik vi udnyttet weekenden og tog til Shizi Shan (Lion Mountain/Hill), som var virkelig smukt!

On the road. Med seler!
Hvis man nu ikke magter trapperne eller ikke finder elevatoren nødvendig, så kan man jo altid lige nuppe den udendørs rulletrappe for en tier.

Yuejiang Lou på toppen af Shizi Shan (Lion Mountain/Hill). Alle udskæringer er håndskåret og sirligt malet med de smukke, dybe farver.
Det obligatioriske (og udvidede) familieselfie.
Som altid var Alfred og Karla en attraktion i sig selv og Yuejiang Lou måtte kæmpe om opmærksomheden.

Hun går rent ind hos farfar.

Weekendens tur fortsatte i Laomendong.

Indgang til et offentligt toilet i Laomendong. Toilettet levede ikke helt op til indgangen….
Frokost på Motu Burger i Laomendong. En dejlig restaurant at spise på, hvis man er træt af ris, nudler, dumplings og brusk. Det er meget lettere at tage et par plastikhandsker på i stedet for at vaske og/eller spritte hænder. De fleste steder, hvor man får “håndspist mad” får man udleveret et par handsker.
Laomendong. I burene forrest var der (så vidt jeg husker) små snehvide hundehvalpe…
Laomendong er smukt og byder kringelkrogede små gader med skæve sten og håndskåret træreliefer.

Farmors og farfars visit var ved at ebbe ud, men de nåede akkurat at være med til halloween. I de fleste compounds, hvor der bor mange vesterlændinge holder man hvert år halloween og børn og voksne går fra dør til dør. Det er et kæmpe event og folk gør vanvittigt meget ud af det. Altså, nogen af os køber lidt slik og hænger en guirlande af græskar på hoveddøren. Jeg tændte da også sterinlysene i lanternerne… Andre sætter musik og lys op, finder skelletterne fra skabet frem og klæder sig ud, så børnene hviner af sjov-angst, når hekse og andre væsener åbner døren og deler slik ud. Hos os var det naturligvis farfar, der var trolden.

Ja, de er da meget søde.
Før børnene havde ribbet det hele. Jeg er nu måske kendt som damen med det klamme slik. Jeg havde købt karameller. Troede jeg. Da turen i området var gået og vi kom hjem til en næsten tom skål lå der sjovt nok mange af disse tilbage. Det viste sig at det var lidt kinesisk mundgodt; en bouillionsterningslignende snack med smagen af død okse. Det var en god karamel.

Meget spændte og vanvittigt begejstrede for den kommende trick or treat tur……
Stine og Andrews have med afrevede ben og spøgelser.
Stine og Andrews hus. Andrew var en lidt skummel viking.

November kom susende før vi vidste af det og vi havde pludselig boet i Kina i 3 måneder. Og nu skulle vores gæster hjem og vi skulle sige farvel. Det havde  været dejligt med et pust hjemme fra Danmark, børn og bedsteforældre hav vade virkelig nydt hinanden og vi havde nydt at være sammen med folk, der bare kendte os.

Det var nok meget godt at Helle og Jan skulle køre hjemme fra os meeeget tidligt om morgenen så vi ikke skulle gå rundt om hinanden i flere timer og vente på den store afskedsscene. Efter at farmor fik grædt færdig ude på toilettet fik vi allesammen sagt fint farvel til hinanden. Utrolig mærkelig fornemmelse at være i starten af november og sige “ikke græde, vi ses jo til påske… Det er om 1..2…3..4.. nå ja, 5-6 måneder.”

Heldigvis er teknologien en stor hjælp for os og vi har mulighed for at snakke sammen på WeChat, hvor vi kan se hinanden, vi kan sende billeder på tværs af jorden på et split sekund og vi kan stadig følge lidt med derhjemme via Facebook, osv, selvom det tager omkring et kvarter at kunne se billeder, idet nettet kører meget langsomt med VPN…. Og vi kan prøve at holde Jer opdateret med os herude. Det er ikke meget i hører fra os, det ved vi godt. Men husk, hvad jeg skrev tidligere i dette indlæg. Husk det nu.

Tak fordi du læser med…

8 meninger om “Våd, varm & hyggelig. Oktober 2017”

  1. Du og familie er bestemt ikke glemt, tiden har det bare med at løbe fra en en imellem. Men det er kun en god ting, for så følges afsavnet ikke så stort hele tiden.
    Det er fantastiske at kunne følge med herinde.
    Håber at vi ses i 2018.
    Kys og kram Joy

  2. Hej Lotus.
    Jeg læser din blog med stor glæde. Du skriver så godt og med stor indlevelse.
    Jeg savner dit gode humør – du var altid et frisk pust.
    Jeg har det godt – har fået en dejlig kæreste, som jeg er flyttet sammen med.
    Glæder mig til at læse næste indlæg.
    Mange knus og kram ❤️

  3. Kære Svigerdatter
    Som altid velskrevet og humør fyldt, du gør det godt både på markedet og hjemme, vi havde en rigtig god oplevelse af jeres hverdag, både Helle og jeg kan jo godt lide at hygge med ungerne og jer, så vi fik set det som du havde planlagt for os, så tak for det.
    Vi tager til Mexico på torsdag, hvor min broder har inviteret på fødeselsdag, så I kan ikke få fat i os de næste 14 dage.
    God tur til Thailand vi tales ved.
    Helle og Jan/Farmor og Farfar

  4. Kære Lotus,
    Hold nu op, hvor oplever I meget!! Det er så dejligt at du deler det så deltaljeret 🙂
    Jeg blev meget rørt over jeres bedsteforældrebesøg, hvor var det fint <3

    Jeg glæder mig allerede til næste indlæg,

    Kærlig hilsen og tanker herfra

    1. Hej moster, tak fordi du læser med. Jeg er ked af at jeg først svarer nu!!
      Husk du og Klemme stadig kan komme forbi hvis i lægger vejen forbi Kina… Og Shanghai er lige rundt om hjørnet – Shanghai skal man jo se hvis man er i landet…!
      Håber du trives med alle dine børn og børnebørn, sikke en flok! Jeg er glad for at kunne følge en anelse med (når det virker!) på facebook og Instagram. Vi må lave en moster, kusiner, fætter og alle de små-dag til sommer!
      Stort knus

  5. Kære Lotus
    Hvor er det sjovt og dejligt at læse med. Skønt at i trives og får en på opleveren
    Din sjove og skarpe tone er fortsat savnet i Rustenborg. Skal forøvrigt hilse dig fra Solvejg der er bosat selvsamme sted. Hun / han beskrev dig som jordens smukkeste kvinde….
    Knus og kram fra Mette

    1. Kære Mette, tak, hvor er du sød.
      Og tak fordi du læser med, jeg bliver nogle gange lidt overrasket over hvem der gider bruge sin dyrebare tid på at læse om os og vores færd…
      Jeg håber det går godt derhjemme med dine små drenge, der jo efterhånden ikke er så små mere….!
      Haha hun er da sød! Altid skønt at blive husket – især når det er for sådan noget 🙂
      Hils de andre mange gange og hav det rigtig dejligt. Håber du vil forsætte med at titte lidt med her, det er virkelig hyggeligt.
      Stort knus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.