Hvordan vi har det…?

Tiden går bare så vanvittigt stærkt herude. Af en eller anden grund, så er der færre timer på døgnet – især aftenerne føles korte.

Jeg havde egentlig tænkt at jeg på nuværende tidspunkt havde fået nedfældet alt vi har set, følt og oplevet indtil videre, men det er ligesom om at jeg ikke rigtig er nået dertil endnu. Måske får jeg det gjort, måske ikke.

Det, der pt. fylder utroligt meget er børnenes trivsel. Alfred har det lidt svært for tiden og synes han mangler en ven, han kan tale dansk med. Han savner børnehaven derhjemme, nok mest fordi han forstod hvad der foregik og blev sagt – også børnene indbyrdes. Man han er nu alligevel glad. Det er lidt svært om morgenen, når han græder og siger at jeg godt må gå selvom han er ked af det. Tabre, følsomme Alfred…..

Alfred ville sove med sit navneskilt efter introdagen på skolen.

Forleden fortalte han mig at han er blevet lidt forelsket i Carlotta, som er hans klassekammerat fra Tyskland, som er vanvittig sej til at være flyttet og nu allerede taler ret meget engelsk. Hendes mor er rigtig sød, og vi taler godt sammen. De har også Hannah på knapt to år, så der er potentiale for en lege-/mordate. Carlotta er dog ikke helt klar til at kysse, men han forstod at ikke alle kysser, selvom de måske er forelskede.

Alfreds skole er slet og ret vidunderlig med alverdens aktviteter dagligt. Både fysisk, men også som her, hvor han fordyber sig, og laver nogle ret seje og gode ting. De gør meget for det enkelte barn og har iværksat “Alfred-skal-have-sig-en-ven”-projektet. Mrs. Karen, hans klasselærer gør et godt stykke arbejde og det er dejligt at vide at børnene virkelig ses og høres.
Paparazzibilede fra skolecaféen. Alfred med hajcap. De har svømning 2 gange på et 8 skoledagesrul.

Alfred har desuden kastet sin kærlighed på Stine, som bor 1,7 minuts gang i vores compound og som også arbejder på skolen. Hun har tre drenge på 11, 13 og 17, de to ældste taler dansk (Stine er engelsk gift og har boet i Nanjing i 10 år). Hun har været en kæmpe hjælp for Alfred og har været til rådighed på skolen – både til hjælp med oversættelse, men også bare hyggestunder, hvor han har hygget sig, talt dansk og nydt en-til-en-tid. Han kører gerne over til hende på sin cykel næsten hver dag efter skole, går i hendes køleskab og leger med hendes mellemste søn, Samuel, der gerne vil slås lidt. Stine ringede på vores dør få dage efter vi var flyttet ind, inviterede på kaffedate dagen efter, og har i det hele taget været sød til at snakke, hjælpe og komme med hjemmebagt kage et par gange om ugen.

En hyggelig læsestund i Alfreds klasse lige inden afhentning. Stine er rolig, varm og Alfred krammer hende meget.
Work station i skolen, første skoleuge.

Her til morgen afleverede jeg Alfred og han var glad og sagde farvel uden en eneste tåre – kun et kæmpe kys til både Karla og mig. Stor dag og jeg glæder mig til at hente ham og høre om hans dag.

Fodboldkamp mellem forældre og lærer i søndags. Alfred hyggede med to børn, som også bor i vores compound.
Cykeltur på vejen derhjemme. Vi hilste lige på vores søde genboer på scooter.

Karla startede i vuggestue i fredags og det har virkelig været en blandet oplevelse. Den internationale kindergarten er noget mere kinesisk end jeg havde forventet. Ja, det lyder jo helt forfærdeligt og fordomsfuldt, men vi har indtil nu været ret beskyttet i compound-/international-skole-livet. Det første Karla og jeg møder fredag morgen er to damer med mundbind (det er nu ikke så sjældent, men ser det…) og klar med en lygte til at lyse i halsen/munden, lige et tjek af håndfladerne og så en mikroskopisk klat håndsprit. Sådan, så er alt klaret og dagens adgangspas er sikret.

Da vi kom indenfor var Karla nærmest rædselsslagen og veg ikke fra min side, knugede og til mig og sagde “bange”… Det føltes jo som den helt rigtige beslutning i dette øjeblik……… Mange børn græd og nogle få børn græd i den 1,5 time, jeg blev sammen med Karla. Men de voksne forsøgte at trøste børnene, så det var da altid noget.

Morgensnacks første dag: Kiks og et fed hvidløg. Karla var nok mest fjollet med kiksene…..

Jeg valgte så at lade Karla være alene i halvanden time. Altså, det er godt nok ikke sjovt at efterlade en skrigende pige og tude en del af vejen hjem på scooteren – og så i Kina…… Da jeg kom tilbage for at hente Karla blev jeg mødt af en glad pige, som jeg kunne mærke havde haft det sjovt og godt, og havde nydt at være sammen med andre børn.

Alternative pensler

Det skal lige siges at samtlige børn havde deres første dag i kindergarten/skole, så de mange enebørn, der i to år er blevet båret rundt på og serviceret skulle pludselig sige farvel til ayi eller deres mor/bedstemor og dele opmærksomheden med 16 andre børn.

En lille tur på legepladsen
Frokost. De er ret imponeret over at hun spiser kinesisk mad OG at hun gerne spiser 2 portioner
Middagslur i kindergarten.

I denne uge er der sket meget – både for Karla og i kindergarten. Der er mere ro på og Karla virker glad. Igår græd hun slet ikke da jeg gik, var “kun” lidt betuttet. Det ville jeg nu også være, hvis jeg var sammen med en masse mennesker, jeg ikke kendte og ikke havde den fjerneste anelse om hvad sagde. Hun sov der og var meget begejstret over at fortælle om sin dag; “og mad. Og lort.” “Lort?”, “ja, lort fingre”. Så vidt jeg kan forstå har Karla udforsket indholdet af sin ble. Læreren tilføjede at Karla havde fået skiftet sin ble og efterfølgende sagt “xièxiè”, som betyder tak på kinesisk.

Læreren mente at anden portion skulle dokumenteres

Jeg har mange, mange gange overvejet om dette projekt med vuggestue var for min eller Karlas skyld. Jeg har godt nok været i tvivl…. Men de sidste par dage har (næsten) overbevist mig om at det faktisk er for hendes skyld (også lidt for min og familiens som helhed..). Hun virker gladere, mindre klistrende og afhængig af mig, og hun kan tulle rundt og hygge sig lidt for sig selv. Det har hun ikke gjor siden vi forlod Danmark. Og når jeg henter børnene er alt praktisk lavet og jeg kan hygge med dem – bare hygge. Og Michael får da også “lov” at joine når han kommer hjem.

Dejlig afhentning i onsdags. En glad og stolt Karla.
Photo shoot på Alfreds skole – det skal man når man har sådan en kjole på!
No words needed

Michael kører derud af med arbejdet, tager afsted kl 7 og kommer hjem mellem 16:30-17. Jeg har faktisk været lidt af en lortekone og ikke rigtig fået hørt om hvordan det går. Men han er glad og synes jobbet er fedt. Han trives også ret godt her og får spillet lidt fodbold på skolen og efterfølgende øl.

Der er helt klart nye og anderledes udfordringer på arbejdet, men Michael lader til at synes at det er mega fedt, og jeg tror faktisk at han også er ret stolt af sig selv (selvom han nok ikke lige kommer til at indrømme det..). Det er i hvert fald anderledes at arbejde med kinesisk leverandør og måden man går til udfordringer og gøremål på. Jeg tror han lærer meget – både arbejdsmæssigt, men også menneskeligt og socialt for tiden. Jeg synes han klarer det rigtig godt og er åben – mere åben og socialt opsøgende end han var for blot få år tilbage.

Jeppe og Michael får en meget tiltrængt pause i kampen forældre vs. lærere (som i øvrigt blev 2-0)
Glade Michael på vej til Golden Balls fodboldtræning i regnvejr. Han kunne dog næsten ikke gå dagen derpå pga den hårde træning sammen med de andre 45+ mænd……………..

Der har været rigeligt at se til for mit vedkommende, men det virker til at ebbe lidt ud nu, hvor Karla er i vuggestue i nogle timer og vi ikke har så mange workers i hjemmet hver dag. Ligeledes er indkøbsturene til Metro og IKEA ikke så ofte, så jeg skal ikke bruge 2 timer på transport pr gang. Plus at en indkøbstur i Metro hurtigt kan tage 2-2,5 time fordi man render forvildet rundt (også med en 2-årlig i kan-selv-vil-selv-periode…) fordi man i Kina ikke går forfærdelig logisk til værks når man indretter supermarkeder. Man kan fx finde vatpinde, bageforme og kageruller, vinoplukkere, toiletbørster og sytråd på samme hylde.

Metrotur……

Jeg har efterhånden mødt en masse søde mennesker på skolen, som jeg hygger mig med. Det er ret specielt – også for Alfred – at man hænger ud med sine naboer, ser dem på vej til skole, og hver dag har mulighed for at høre hvordan det går osv. Det er lidt ligesom at bo og færdes sammen med sine venner og kollegaer hver dag. Det er ret hyggeligt, og folk er oprigtigt interesserede.

Jeg går og er sådan lidt stolt over os alle fire. Det er så småt begyndt at bundfælde sig og vi forstår stille og roligt at vi faktisk er flyttet til Kina og skal være her længe, vi er ikke på ferie. Vi har nærmest intet set af byen endnu – der har været så meget andet, og det er har taget så lang tid at få bygget hjemmet op. Vi har skulle købe alt fra røreskåle (det har vi faktisk ikke endnu…) og elpisker til håndklæder, opvaskebørster, hovedpuder, fryseposer, legetøj og PlayStation. Og alt ligger langt væk fra hinanden, så man kan kun nå at købe én kategori af ting pr dag.

Jeg er så stolt over hvordan vi alle 4 forsøger at skabe relationer til forskellige mennesker. Alfred og Karla har det selvfølgelig allersværest i og med at der er en sprogbarriere. Vi er nu kommet til det punkt, hvor Alfred ikke længere synes at gæt og grimasser er nok og han savner at kunne TALE med børn. På skolen er de optimistiske og siger at der går nogle uger endnu. Han forstår angiveligt ret meget, men det at kunne sige noget er svært.

Jeg taler dagligt med forældre på skolen, jeg har været ude alene om aftenen to gange og jeg synes at jeg i det hele taget mestrer voksen-venne-dating ganske okay. Det føles faktisk som dating; “er jeg for pushy?  Hmmm hun viser da interesse… Måske man skulle invitere dem hjem? Argh måske har de ikke tid…. Ej det var hygggeligt! Mon hun også syntes det? Hmm de stod lige der og snakkede og så kom jeg brasende… Forstyrrede jeg…?” Osv, osv.

Klar til at køre afsted til skolen

Jeg er stolt, når vi kører på scooteren på vej til skole og vi efterhånden kender smutvejene, så vi undgår de massive bilkøer og menneskemylder, der er omkring de kinesiske skoler. Her er kaos nok det mest fyldestgørende ord, idet mennesker, cykler, scootere og biler danser rundt om hinanden, alle dytter, men ingen er sure eller lader til at have specielt travlt (jeg må simpelthen lave et indlæg om alt det mærkelige, sjove, dejlige og underlige, der er ved Kina og kinesere…!).

Frokostpause og forældre/bedsteforældre eller ayis venter på at få bragt deres barn ud ét ad gangen af en lærer…. Det kan tage lidt tid at rømme skolen…..

Jeg er stolt, når Michael kommer hjem og (kort….) fortæller om sin dag, når jeg ser Alfreds glade og stolte ansigt når jeg henter ham, når han viser mig de fine ting, han har lavet i skolen, og når jeg nu også kan mærke at Karla begynder at trives i kindergarten og er rigtig glad når jeg henter hende.

Endnu et mindre kunstværk
Vi havde Bongo på besøg fra skolen og skulle lave en lille fotoserie over hvad vi lavede sammen med ham… Det var nok mest lektier for moren….. Her på legepladsen i vores compound

Jeg er stolt af mig selv, når jeg går rundt på grønt-, frugt- og kødmarkedet og handler, og når jeg går rundt på skolen og taler med de mange søde mennesker (primært mødre), når jeg enten skal hente, bringe eller til kinesisk undervisning, og når jeg zigzagger på scooteren gennem gaderne, som havde jeg boet her i mere end blot en måned.

Kun et lille hjørne af markedet
Det mest snehvide brød, men uhm, det smager godt!

Jeg glæder mig til at vi får mulighed for at komme mere rundt og se byen – det er næsten pinligt så lidt, vi har set og gjort siden vi kom. Men vi har dog været down town et par gange. At det så var for at købe legetøj og en PlayStation er så en anden ting……

Endelig blev al Alfreds LEGO samlet
Cykler, scootere, vi kan det hele

Det har taget mig en uge ad maaange omgange at skrive ovenstående…….. Jeg satser helt klart på at få skrevet lidt om vores start her og lagt nogle billeder op – gerne i næste uge.

Tak fordi du læser med….

14 meninger om “Hvordan vi har det…?”

  1. Sindsygt godt skrevet, det er så fedt I har det godt Men ka da ikk andet end blive lidt og tung om hjertet det med ungerne, men det blover bedre

  2. Kære Lotus
    Du har noget at være stolt af!
    Det er godt gået og hvor er jeres unger seje :-). Jeg glæder mig til ( fortsat) at læse med

  3. Fantastiske beretning Lotus, virkelig skønt at kunne følge med i jeres liv, og de skønne billeder Den skole er da mega fed, sikke en skolestart Alfred får. Jeg glæder mig så meeeeeget til vi skal besøge jer.

    Fra svigermor

  4. Simpelthen så fantastisk at du laver denne blog min blomst, så vi alle kan følge med i jeres Kina-liv.
    Som flere også skriver, det giver tårer i øjnene, ja du kender mig – I can’t help it! 😉
    Vi savner jer så meget, og snakker ofte om jer og jeres eventyr <3
    Hils din dejlige familie.
    KH. Morten, Valdemar, babybump og Cecilie

  5. Hej Lotus!
    Hvor lyder det hele bare mega sejt. Du kan sagtens være stolt, det lyder til at alle klarer det virkelig godt med de bump der er.
    Jeg tænker, at de lærere i Alfreds skole har så meget erfaring med opstart og sprogbarrierer at de lige nailer den sammen med ham 😉
    Jeg krydser fingre for jer alle.
    Fedt at læse med.
    Kram Anne

    1. Kæreste Anne!
      Helt korrekt, de er vanvittigt dygtrige og alfred har det meget bedre nu. Skolen lægger stor vægt på “community” og at alle, også dem, der larmer og måske har det svært, er en del af det og har det godt, føler sig trygge og værdsat. Det er virkelig fedt…
      HGåber du har det godt – det er jo så sindssygt lang tid siden, vi sidst har set hinanden… Øv altså!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.